Vedtægter

§ 1 Navn
Klubbens navn er Esbjerg Skolebio.
Klubbens hjemsted er Esbjerg.
Esbjerg Skolebio er en forening.

§ 2 Formål
Esbjerg Skolebios formål er at samle medlemmer til forevisning af film, der er særlig egnede for børn og unge.
Esbjerg Skolebio arbejder for udbredelse og kendskab til film og billeder, så børn og unge aktivt og kreativt kan arbejde videre med mediet.
Esbjerg Skolebio kan arbejde for at supplere filmforevisningerne med andre arrangementer inden for det kulturelle felt.
Esbjerg Skolebios formål er også at give medlemmerne en positiv fællesoplevelse og gennem forestillingerne stimulere den fremtidige interesse for film.
Esbjerg Skolebios formål er at give børn og unge kulturelle oplevelser i samvær med jævnaldrende.
Esbjerg Skolebios aktiviteter skal via filmforevisninger fremme børns lyst til at gå i biografen.
Esbjerg Skolebio er medlem af Danske Børne- og Ungdoms Filmklub (DaBUF).

§ 3 Medlemmer
Som medlemmer i klubben kan optages børn og unge med skriftlig tilladelse fra forældre eller stedfortrædere. I gruppen fra 0-3 klasse kan forældre optages som ledsager. Medlemmernes forældre er i den anledning stemmeberettiget ved generalforsamlingen.
Som medlemmer kan endvidere optages personer med interesse for Skolebio arbejdet.

§ 4 Medlemskontingent:

  • Bestyrelsen fastsætter medlemskontingent for 1 år ad gangen.
    Bestyrelsen fastsætter regler for kontingentfrie medlemmer. Esbjerg Skolebio er non-kommerciel og drives ikke med økonomisk overskud som mål. Et evt. overskud på filmforevisninger anvendes udelukkende til foreningens eget formål.
  • I de tilfælde hvor forestillinger må aflyses grundet force major, vil der ikke ske tilbagebetaling af kontingent og billetpris. Eventuel overskud som følge af aflysning, vil blive anvendt i kommende sæson

§ 5 Generalforsamling
Generalforsamlingen har den øverste myndighed i alle klubbens anliggender. Ret til at møde og udøve stemmeret på generalforsamlingen, hvor hvert medlem har 1 stemme.
Den ordinære generalforsamling afholdes inden 1. August hvert år.
Indkaldelse til generalforsamlingen sker ved offentliggørelse på klubbens hjemmeside senest 21 dage før.

§ 6 Dagsorden for ordinær generalforsamling
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal minimum indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent og referent.
2. Formandens beretning.
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab.
4. Indkomne forslag
5. Eventuelle vedtægtsændringer til godkendelse
6. Valg til bestyrelsen – valgperiode 3 år – og suppleant, 2 medlemmer ad gangen.
7. Valg af revisor
8. Orientering om næste års program.
9. Orientering om frivillig ordning i biografen
10. Evt.

§ 7 Forslag
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage forud for generalforsamlingens afholdelse.

§ 8 Ekstraordinær generalforsamling
Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Bestyrelsen skal endvidere indkalde til ekstraordinær generalforsamling, når mindst 25 af de stemmeberettigede medlemmer ønsker det. Indkaldelsen skal ske med mindst 1 uges varsel og skal annonceres på Esbjerg Skolebios hjemmeside.

§ 9 Bestyrelsen
Klubbens bestyrelsen består af 4 medlemmer.
Bestyrelsen konstituerer sig selv.

§ 10 Regnskabsår
Klubbens regnskabsår går fra den 31. Maj til den 1. Juni det efterfølgende år.

§ 11 Opløsning af klubben
Opløsning af klubben vedtages på en generalforsamling samt på en ekstraordinær generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer.
Den opløsende generalforsamling træffer med samme vægtning beslutning om anvendelsen af et eventuelt overskud, der skal gå til et almennyttigt formål i Esbjerg kommune.

Vedtaget
Esbjerg, den 9/5 – 2019
Formand og kasserer